Tai Chis Historie

Zhang San-Feng

Den traditionelle legende om hvordan vismanden Zhang skabte Tai Chi Chuan,
efter at han havde overværet en kamp mellem en spurv og en slange. Oversat
fra klassisk kinesisk fra Tung Ying Jie´s bog 'En forklaring på Tai Chi Chuan'.

Tai Chi Chuan er overleveret fra Zhang den Vise. Han kom fra Liaodong, hans taoistnavn
var San-Feng ( tre bjergtoppe ) .

Han blev født i slutningen af Song dynastiet ( 960-1279 ) . Han var syv fod høj, rank som
en bjergfyr og med knogler som en tranes. Han havde et venligt ansigt og et smukt snoet skæg.
På toppen af hans hoved var håret samlet i en knold.

Om det var varmt eller koldt, behøvede han kun at have en tynd flettet bambushat på. I hånden
bar han en lille kost af hestehår. På en dag kunne han gå 1000 li ( 500 km) . I begyndelsen af
Ming dynastiet (1368-1644) kom han på sine vandringer til bjerget Wudang Shan. Her byggede
han en lille hytte, hvor han levede i askese. Når andre vise vandringsmænd kom forbi, diskuterede
de alle de gamle Taoistiske klassikere sammen.

En dag sad han i sit rum og reciterede klassikerne, da han hørte en fugl skræppe ophidset udenfor.
Han gik hen til vinduet og så en trane sidde i en cypres. Den kiggede, truende som en ørn, på en
lang slange, der lå på jorden. Slangen var rullet sammen i en spiral, og kiggede op på tranen.

Der startede en kamp mellem de to dyr. Tranen fløj med et skrig ned mod slangen og slog med
vingerne efter den. Slangen trak hovedet lidt tilbage og undveg tranens skarpe næb. Tranen fløj
op i træet igen, for at genvinde kræfterne. Igen fløj den ned og angreb slangen. Ved at vride sig
undgik slangen spurven, men forblev hele tiden i sin spiralform.

Dette gentog sig mange gange, ikke en eneste gang blev slangen ramt. Da vismanden gik ud for
at se, fløj fuglen, og slangen forsvandt. Af hele dette optrin gik der noget op for ham. Cirklerne var
som Tai Chi tegnet (Som mange kalder Yin-Yang tegnet), det forener det hårde og det bløde.

Så i overensstemmelse med forvandlingerne af Yin og Yang skabte han Tai Chi Chuan. Det giver
næring til de indre energier Jing, Qi og Shen . Bevægelse og stilhed i Tai Chi, er underlagt
forvandlingens principper.

Overleveret gennem en lang tid, og senere nedskrevet i Den hvide skys kloster i Beijing, og på
Baoji bjerget i Shanxi, er den gamle visdom bevaret til i dag. Man bør ofre dette stor respekt og
tale om det med ærbødighed.

Tai Chis historie

Historien om Chang San-Feng er den mest almindelige myte om
Tai Chis opståen. Men i ældre tider i Kina, skrev man ikke alting
ned, som man gør idag, så vi ved ikke noget med sikkerhed.

Af Lars Bo Christensen

Den første man med sikkerhed ved lavede Tai Chi Chuan,var Chen Wang-Ting fra Henan
provinsen.

Han var en dygtig kriger og hærleder i mange år. Men levede da han blev ældre, stille og
tilbagetrukket med at studere de gamle taoistiske skrifter, og forfine boksningens kunst.
Man ved ikke hvem han lærte af, og mange mener at han var den virkelige grundlægger af
Tai Chi Chuan. Hvem der end har grundlagt Tai Chi,er det imidlertid sikkert, at vedkommende
har været kraftigt inspireret af den taoistiske lære som er meget gammel. Ligeledes har
vedkommende været inspireret af de allerede bestående kampformer. Krigskunsten havde
gennemgået stor forvandling siden tidlige tider, hvor man brugte forhåndenværende våben,
såsom markredskaber og andet værktøj. Efterhånden udvikledes mere egnede våben som
lanser og sværd. Senere kom strategier og sofistikerede teknikker til. Efterhånden udvikledes
kamp til kunst, og den våbenløse nævekamp blev meget populær. Mange Kung Fu stile blev
udviklet, ofte med dyrs bevægelser som inspirationskilde.

Tai Chi Chuan indeholder mange af de samme teknikker som andre systemer. Men det adskiller
sig ved, at måden at udføre og anvende dem på, er i overensstemmelse med det taoistiske begreb
Tai Chi, der illustreres med Tai Chi tegnet.

Det betyder at Tai Chi Chuan er både hårdt (yang) og blødt (yin), og bevægelserne går flydende
over i hinanden (cirklen).

Fra Chen Wang-Ting har Tai Chi bredt sig i flere grene. Han havde tre sønner. Døtre fik ikke lov
at lære Tai Chi, for hvis de blev gift ville de bringe Chen familiens kampsystem over i en anden
familie. De tre sønner underviste det igen videre til deres sønner. Den første uden for Chenfamilien
der fik lov til at lære Tai Chi, var Yang Lu-Chan.

Yang familien underviste mere åbent og det Tai Chi vi lærer af mester Tung i dag, er Yang stil,
som hans bedstefar, Tung Ying-Chieh lærte af Yang Cheng Fu, Yang Lu-Chan's sønnesøn. Det
er i dag den mest udbredte Tai Chi stil.

Det skyldes måske at Yang Cheng-Fu lavede et sæt uden de eksplosive bevægelser som det var
nemmere at lære, og lagde mere vægt på at bevægelserne skulle styrke helbredet. Kampteknikkerne var der stadig, blot var tempoet lavet om.

Skubbe-hænder (push hands) teknikkerne, frikamp og våbensættene, var dog stadig de samme.

Tung Ying-Chieh lærte også Tai Chi af en anden lærer inden Yang. Han hed Li Xiang-Yan.
Den stil han lærte kaldes i dag forskellige navne, Hao stil, Wu stil, Hård Tai Chi eller Åbne og
Lukke. På grund af den naturlige forgrening, er Tai Chi blevet påvirket af mange mennesker
gennem tiden, og i dag findes der flere stilarter, der alle har de oprindelige principper intakt:
Chen stil, Yang stil, Wu stil, Hao stil og Sun stil.

Tilbage til Forsiden